Storebuddy Blog

Kunde spotlight 🔦 Snacky Snacks

Skrevet af Lasse Juhl Kirk | 31-08-2024 11:58:24

Hos storebuddy servicere vi hver måned mere end 1.000 webshops i Danmark... 

Vi har sjove 😂 skæve 😵‍💫 alvorlige 🤔 store 🐘 små 🐭 kreative ✂️ grønne ♻️ og mange mange flere webshops 🖥️ Vi vil i en række blogposts sætte fokus på nogle af dem. Vi stillet dem 5 spørgsmål for at vi kan lære dem bedre at kende.

Kort intro om dig selv og din shop

Jeg er 35 år og har aldrig selv drevet virksomhed førhen.
I december 2022 åbnede jeg webshoppen snackysnacks.dk som tilbyder en månedlig boks med sundere, junk free snacks til børnefamilien - uden dårlig samvittighed.
En snackboks fra Snacky Snacks er det enkle valg til at give børnefamilien gode og sunde snacksvaner, madglæde og lækre smagsoplevelser.

Vi finder og udvælger de mest inspirerende snacks og leverer dem direkte til døren, så vores kunder sparer tid og altid har gode snacks ved hånden og klar til turen, madpakken, ulvetimen og hyggestunden.

1. Hvordan fik du idéen til din webshop?

Jeg var som mor til to små børn, frustreret over at have svært ved at finde sundere snacks til mine børn og til mig selv, som både kunne komme med i madpakkerne, og som jeg kunne have i tasken når behovet for sund energi opstod i en hverdag fyldt med aktiviteter, arbejde og aftaler.
Jeg var træt at at forfalde til de samme hurtige snacks, som muslibarer, kiks mm. som ofte indeholdt for mange e-numre og/eller tvivlsomme råvarer og som ofte gav dårlig samvittighed. Jeg så derfor et behov for at tilbyde en løsning på dette problem.

2. Hvad er den største glæde / det bedste ved at drive en webshop?

En af de største glæder ved at drive webshop er friheden til at arbejde hvor og når jeg vil. En webshop kan drives fra ethvert sted med internetadgang, det giver mulighed for at arbejde hjemmefra eller endda rejse og arbejde på farten. Det giver også mulighed for at have fleksibilitet i min arbejdstid og balancere arbejde og fritid på en måde, der passer til min livsstil.

Derudover er det den fedeste læringsproces, at drive sin egen vwebshop. Man lærer at tage ansvar for sin egen succes, og man lærer at navigere i risici og at tage beslutninger. Og så er det bare en fremragende træning i at tage ansvar for sine handlinger for at opnå sine mål

Det er en kæmpe glæde at se ens webshop vokse og udvikle sig, at se kunderne tilfredse og at få feedback på ens produkter og service. Det giver den ultimative følelse af tilfredshed og succes i ens arbejde.

3. Hvad er den største udfordring ved at drive en webshop?

Der kan være flere udfordringer, ved at drive en webshop, alt afhængig af hvem man er og hvilke spidskompetencer man besidder. For mit eget vedkommende er nogle af udfordringerne som følger:

Konkurrence: Der er mange webshops derude, så det kan være svært at skille sig ud og tiltrække kunder. Det kræver en god markedsføring og SEO-strategi for at nå de rigtige kunder og øge synligheden af webshoppen.

Teknologi: Webshoppen kræver vedligeholdelse og opdatering af teknologi, og det kan være svært at holde sig opdateret med de nyeste teknologier, samt implementering af disse og sikre, at webshoppen fungerer optimalt.

Den klart største udfordring ved at drive en webshop er dog for mit vedkommende bogføring regnskab, fordi det kræver en god forståelse af økonomiske begreber og metoder.
Det kan være svært at holde styr på omkostningerne og indtægterne, og sikre at webshoppen er rentabel. Det kræver også tid og engagement at føre regnskab og bogføre transaktionerne korrekt, for at sikre at alt er i overensstemmelse med reglerne og for at kunne træffe beslutninger baseret på de rigtige data.

En anden udfordring kan være at finde den rigtige software til at håndtere ordre og bogføring, og at sørge for at dataene er korrekte og opdaterede. Det kan være svært at vælge den rigtige software og at få den konfigureret korrekt for at opfylde ens behov.

Endelig kan det være svært at få tid til at fokusere på regnskab og bogføring, når man er optaget af andre aspekter af webshoppen, såsom kundeservice, produktsortiment, logistik og markedsføring. Det kræver tid og energi at sørge for, at regnskab og bogføring er i orden, og det kan være svært at balancere med de andre opgaver.

Dog er det vigtigt at have styr på for at sikre at ens webshop er økonomisk bæredygtig og at man kan træffe beslutninger baseret på korrekte data.

4. Hvad er det bedste råd du kan give til nogen som vil starte egen webshop?

Lær og tilpas! En webshop er aldrig færdig og det er en proces at lære, tilpasse og forbedre samtlige dele af webshoppen og virksomheden konstant. Følg med i markederne, konkurrenterne og teknologierne for at forblive relevant og konkurrencedygtig - og så bare spring ud i det!

5. Hvorfor har du valgt at bruge Storebuddy?

Jeg valgte Storebuddy for spare tid og reducere risikoen for fejl i forbindelse med min bogføring og mit regnskab, samt for at øge automatiseringen af min virksomhed.
Jeg synes det kan være svært at holde styr på alle transaktioner, og mine kompetencer og viden inden for bogføring og regnskab er lig nul.
Storebuddy var derfor et naturligt valg, da det gav mulighed for at integrere andre værktøjer og software, såsom mit regnskabsprogram, og give mig mere samlet overblik over min webshop-transaktioner. Storebuddy kunne tilbyde et automatiseret system der hjælper mig med at være mere præcist og sikre, at alle transaktioner er bogført korrekt og i overensstemmelse med reglerne. Det sparer mig tid ved automatisk at registrere transaktioner, betalinger og andre bogføring-relaterede opgaver og jeg slipper for at skulle bekymre mig om hvorvidt jeg har bogført en transaktion korrekt.

Da Storebuddy desuden havde en løsning der var overkommelig i pris, var det for mit vedkommende og min nyopstartede virksomhed, et super valg.

På trods af at jeg stadig ikke er helt i mål med implementering og opsætning på tværs af systemer, så alt kører som det skal, er Storebuddy ikke til at sætte en finger på. De er altid søde til at hjælpe og besvarer professionelt alle mine til tider dumme/uvidende spørgsmål.

Link: Snacky Snacks