Læs mere om vores nyeste betalingsgateway-integration og hvad Billwerk+ kan
Hvem er Billwerk+
Billwerk er en tysk-baseret softwareplatform, der specialiserer sig i at hjælpe virksomheder med at administrere bl.a. abonnementsbetalinger og gentagne faktureringer. Virksomheden tilbyder en løsning, der gør det muligt for virksomheder at oprette, administrere og automatisere deres betalinger, men har også en betalingsgateway til webshop efter de købte tidligere danskejede Reepay.
Reepay har i en række år leveret en betalingsgateway kendt for pålidelighed og fleksibilitet til små og store virksomheder, herunder nogle af Danmarks største virksomheder og er nu altså en del af Billwerk+
Reepay var en førende dansk virksomhed inden for cloud baserede betalingsgateways, der specialiserede sig i at håndtere betalingsprocesser og abonnementsaftaler. Grundlagt i 2015 af Robert Mygind og Ole Borup, fungerede Reepay som en abonnementshåndteringsplatform og betalingsgateway, der kunne dække alle aspekter af driften af en webshop eller en abonnementsbaseret virksomhed.
Den 2. oktober 2021 meddelte både billwerk og Reepay deres beslutning om at fusionere med det formål at skabe en skalerbar softwareløsning til administration af betalinger, der kunne imødekomme virksomheders behov uanset størrelse.
Hvad kan Billwerk+?
Billwerk+ understøtter nogle af de mere gængse indløsere på det danske marked. Valitor, Swedbank, NETS/Teller, Elavon, Clearhaus, Worldline.
Du kan bl.a. anvende dem sammen med Woocommerce, Prestashop og Magento og Shopify. Billwerk+ tilbyder dermed integration til en bred vifte af webshopsystemer.
Som betalingsgateway dækker Reepay en bred vifte af betalingsmetoder. De betalingsmetoder, der tilbydes, omfatter Visa og MasterCard-betalinger, MobilePay, Vipps, Dankort, Diners, Amex, UnionPay, JCB, Forbrugsforeningen samt Apple Pay, Google Pay og Swish. Klarna, ViaBill, PayPal og afbetalingsmetoder fra Resurs Bank er også blandt de inkluderede betalingsmetoder.
Hvordan Virker Storebuddys Integration med Billwerk+?
Vores Storebuddy-integration med Billwerk+ følger den velkendte opskrift. Vi samler dine betalingsdata fra gatewayen, hvilket automatiserer afstemningen af dine ordrer. Med vores Ordrebalance får du et klart overblik over betalingsstatussen for hver ordre. Dette hjælper dig med at undgå ubalancer i dine transaktioner, overbetalinger, eller fejlbehæftede refusioner.
Ved at undgå manglende betalinger og tabt likviditet, reducerer du også muligheden for momsfejl og utilfredse kunder. Denne sikre og præcise tilgang til bogføring holder dine regnskaber i balance og din bogholder smilende.
Hvis du vil høre mere om, hvordan Storebuddy-integrationen med Billwerk+ kan optimere din virksomheds økonomiske proces, så tøv ikke med at kontakte os på Support@storebuddy.dk.
For spørgsmål angående Billwerk+ betalingsgateway, er du velkommen til at kontakte dem direkte på ree-support@billwerk.com.
Vi ser frem til at hjælpe dig med at skabe mere effektive og nøjagtige økonomiske arbejdsgange! 💼💰📦