Hej buddy! ☺️
Vi har lavet en masse små og store forbedringer til både nye kunder og eksisterende kunder, som man måske kan varme sig lidt ved nu hvor efteråret, er kommet tidligt 🤧🥶
Her får i del 1 af vores augustopdatering, da der udgives mere meget snart
🎉 Historik magi: Import Deluxe! 🧙♂️
Nu kan man få importeret historik fra alle indløsere ved opstart.
For at sige det på godt jysk, så har det været træls for nye kunder og bogholdere, der onboardede nye kunder, at vi ikke kunne hente historik fra alle indløsere. Derfor var man i nogle tilfælde nødt til manuelt at bogføre indbetalingerne på sin bank og gebyrer manuelt for en periode indtil man havde oprettet sin Storebuddy konto, på trods af at vi har kunnet hente alle ordre og gateway transaktioner. Det er nu fikset, så vi kan hente historik fra alle de indløsere vi har integration til. Har du en kunde der lige mangler at komme med på Storebuddy vognen og få bogført tilbage fra 01. januar 2023? Eller er du webshopejer, der er kommet lidt sent i gang med bogholderiet i år? No problem. Nu sparer både bogholderne tid, og du som webshopejer, sparer lidt på ekstra på bogholderen ved onboarding.
🔮 Settings Galore: Avancerede settings til betalingsgateways 🔥
Det har været et ønske længe for især nogle af vores kunders bogholdere, at gateway-betalinger kan splittes op på separate tilgodehavende konti på valuta-niveau, gateway-niveau og indløser-niveau. Eller alle tre på samme tid. Derfor kan man nu kombinere settings som man har lyst. Det har især relevans for både for Altapay brugere, som nu kan få splittet alle indløsere på deres altapay konto op både på indløser, gateway og valuta-niveau, da alle disse i princippet kan være separate indløsere, der bør have sin egen tilgodehavende konto.
Om ikke så længe får man også mulighed for at tilføje mere end én gateway til samme konto. Det snakker vi mere om i næste opslag
🛠️ Øvrige Forbedringer – Hokus Pokus, Fejl i fokus! 🎩
Vi har rystet forbedringstræet og der faldt et par smårettelser ned 🌳🌳🌳
Shopify: Vi har fikset et issue hvor nogle kunder oplevede at refunderinger i Shopify blev bogført til 0 kroner, når betalinger blev afvist af indløseren.
Hastighed: Der går nu i snit kortere tid før ordre overføres til regnskabsprogrammet efter de er afsluttet i webshoppen, da vi har optimeret vores køsystem.